Archive for the ‘Behandlinger (kosmetolog, zoneterapi, kostvejleder)’ Category
august 22, 2011
Nu åbner vi igen for vores populære frugtsyrebehandling!
Denne specialbehandling er fantastisk ved hudproblemer som akne/uren hud, pigmentforandringer, rynker, ar, solskader samt tør, trist og grå hud. Frugtsyrebehandling er en gammel behandlingsteknik der giver smuk og smidig hud. Cleopatra badede krop og ansigt i mælk (indeholder mælkesyre) og de franske hofdamer i middelalderen fugtede deres ansigt med rødvin (indeholder vinsyre). Frugtsyren har en exfolierende effekt der bryder bindingen af døde hudceller til overhuden. Dette fjerner døde og ødelagte hudceller og fremmer nye og sunde hudceller nedenunder der giver en glat og smidig hud. Frugtsyre peelingen er med til booste hudens produktion af collagen og elastin der får din hud til at synes yngre. Til behandling af akne/uren hud, vil frugtsyren hjælpe til med at nedsætte overproduktionen af sebum (hudfedt). Overproduktion af sebum betyder, at hudfedtet har svært ved at komme ud så der opstår en slags trafikprop. For det andet lever hudbakterien Propionebacterium acnes af denne hudfedt. Men bakterien udskiller affaldsstoffer og fedtsyrer som irriterer talgkirtlen, hvormed der opstår betændelse. Huden bliver rød og en bums dannes. Frugtsyre behandlingen starter med en dybdegående hudanalyse, derefter afrens af ansigt og hals, frugtsyre pensling og herefter en fugtighedsgivende maske med collagenstyrkede urter. Behandlingen afsluttes med fugtighedsgivende serum, dagcreme og øjencreme. Vejledning i produkter til hjemme pleje. Vi anbefaler at frugtsyrebehandlingen tages som et kurforløb med tre behandlinger af en uges mellemrum hvis det er første gang den prøves. Til behandling af pigmentforandringer anbefaler vi seks behandlinger.
399 kr. (kurforløb: 3 behandlinger for 999 kr.). Læs mere her.
Book online her.
Tags:acne, AHA, akne, ansigtsbehandling, økologisk frugtsyrebehandling, behandling, bumser, frugtsyre, frugtsyrebehandling, mælkesyre, uren hud
Lagt i Behandlinger (kosmetolog, zoneterapi, kostvejleder) | Leave a Comment »
august 18, 2011
En efterårsbehandling der giver en masse tiltrængt fugt til ansigt og hår. Om efteråret har huden brug for ekstra meget fugt. Denne specielle efterårsbehandling giver den nødvendige fugt. Ansigtet har lettere ved at udtørre og evt. tørhedslinjer kan fremkomme. Hovedbund (og hår) opleves kløende/stram pga. tørhed og kan give anledning til skæl. Du kan selv bestemme om ansigtsbehandlingen skal være med Jurlique, Tromborg eller The Organic Pharmacy. Hår- & hovedbundsbehandlingen er med René Furterer.
Behandlingen starter med en dybdegående hudanalyse, grundig afrensning, peeling der fjerner de døde hudceller, let dybderens, afslappende skøn massage af nakke, skuldre og ansigt i skøn afstressende olie, nærende fugtmaske, afsluttende fugtighedsgivende ansigtscreme og øjencreme. Dit hår og hovedbund behandles med specialprodukter fra René Furterer der giver blødere og sundere hår med glans samtidig med at den reparerer hovedbundens og hårets naturlige beskyttelsesfilm mod fugttab og ydre skader (75 min.).
Denne specielle efterårsbehandling tilbydes i perioden september-november!
649 kr
Book online her.
Tags:autumn care, efterår, efterårs ansigtsbehandling, hudpleje efterår, jurlique ansigtsbehandling, kosmetolog, rene furterer, skønhedsbehandling, tør hovedbund, tørt ansigt, tørt hår, the organic pharmacy ansigtsbehandling, tromborg ansigtsbehandling
Lagt i Behandlinger (kosmetolog, zoneterapi, kostvejleder) | Leave a Comment »
juni 14, 2011

Ny Decléor sommer behandling…Denne enestående behandling er skabt til at genopbygge og lindre sol eksponeret hud. Den vil forlænge din solbrændthed, forebygge afskalning og mætte din hud med en tiltrængt fugtbooster. Behandlingen starter med en grundig afrens af ansigt med Cleansing Milk og Tonifying Lotion. Herefter udføres en plan…te-peeling med Exfoliating Phytopeel Cream, der efterfølgende fjernes med varmedampede (Oshiburi) håndklæder. Så udføres aromapressur med Aromessence Tan Optimiser Solaire ansigtsserum samt aromadrænage med High Repair After-sun Balm. Herefter påføres en øjen- og læbemaske samt en ansigtsmaske der giver ekstra fugt til huden. Maskerne fjernes med varmedampede (Oshiburi) håndklæder. Behandlingen afsluttes med øjenpleje samt Soothing Aftersun Milk.
Behandlingen varer 60 min og koster 549 kr.
Læs mere her http://selfcareshop.dk/page/ansigtsbehandling-27/
Tags:ansigtsbehandling, aroma sun set, decleor, facial, sommer facial
Lagt i Behandlinger (kosmetolog, zoneterapi, kostvejleder) | Leave a Comment »
april 5, 2011
BOOST din hud og dit hår til foråret. Vinteren er en hård årstid for din hud og dit hår og vi har sammensat en forårsbehandling der kick-starter den forsvundne glød. Til ansigtet behandler vi med Decléor og til håret behandler vi med René Furterer.
Behandlingen starter med grundig afrens med Cleansing Milk, Tonifying Lotion samt specialproduktet Deep Cleanser. Herefter udføres en plante-peeling med specialproduktet Velvet Sensation Peeling, der efterfølgende fjernes med varmedampede (Oshiburi) håndklæder. Så udføres aromapressur med Radiance ansigtsserum samt aromadrænage med Aroma night balm. Herefter påføres en maske der giver ekstra glød og energi til huden. Masken fjernes med varmedampede (Oshiburi) håndklæder. Behandlingen afsluttes med en Radiance ansigtsserum, Self Tanning Natural Glow og øjencreme efter behov. Specialprodukterne der anvendes i behandlingen er tre gange så aktive som salgsprodukterne. Dit hår og hovedbund behandles med specialprodukter fra René Furterer der fylder håret med fugt og glans. Behandlingen tager 75 min.
Denne specielle forårsbehandling tilbydes kun i april måned!
649 kr
Book din tid online – klik her
Tags:økologisk, østerbro, behandling, decleor, glans hår, glød, glow, hudplejeklinik, københavn, radiance, rene furterer, skønhedsklinik, spring booster, tan
Lagt i Behandlinger (kosmetolog, zoneterapi, kostvejleder) | Leave a Comment »
januar 11, 2011
Detox – det handler om at rense ud!
Ordet detox fremmaner billeder af sult, afsavn, lidelse og smerte, hvilket er præcis derfor, vi har sammensat vores detox-forløb til at være enkel, sund og frem for alt ikke involvere sult. Den eneste faktor, vi insisterer på er, at du spiser friskt, sund og lækker mad. Et første skridt til enhver, der ønsker at forbedre deres sundhed og samtidig gerne vil have et hurtigt vægttab.
Kroppen kan have brug for at blive udrenset af forskellige årsager. Det kan være stress, for meget kaffe, forstoppelse, manglende energi eller overvægt. Afgiftningen kan bestå af eksempelvis motion, omlægning af kosten eller kropsbehandling med udrensende olier.
Leveren er kroppens rensesystem, og hver dag nedbryder leveren mange kemiske stoffer, som den ikke kan genkende. Kan leveren ikke følge med, bliver stofferne ophobet i bindevævet. Der er generelle fødevarer, som eksperterne advarer mod. Det er især sukker. Ifølge eksperterne er sukker noget af det værste for leveren. Sukker findes i mange produkter, f.eks. gemmer det sig i dit glas med rødbeder, makrel i tomat og balsamico-eddiken. Ifølge detoxeksperterne er de fleste mennesker afhængige af sukker, men på en detoxkur skal du undgå de søde sager. Undgår du sukkeret, så undgår du samtidig dagens energi-dyk, som typisk kommer midt på dagen, når sukkertrangen melder sig. Du vil også opleve et mindre vægttab i forbindelse med detox-forløbet.
Detox massage (60 min.)
Detox-massage er en stimulerende ansigts- og kropsmassage med detox-stimulerende olie, der virker dybderensende, opstrammende, fjerner døde hudceller og øger udskillelsen af affaldsstoffer. Detox-massagen vil hjælpe til med at få musklerne til at slappe af. Det menes, at kroppen er bedre istand til at udskille affaldsstoffer hvis musklerne er tilpas afslappede. En afstresset krop har også en styrkende effekt på sindet og immunforsvaret. Behandlingen afsluttes med en lækker detox-te.
499 kr.
Detox Deluxe (2×60 min. + detox produkter)
Self Care Shop har sammensat et detox-forløb der tager 2 uger – en periode alle kan være med på. Formålet er at udrense kroppen på et cellulært niveau. Detox Deluxe indeholder to stimulerende ansigts- og kropsmassage med detox-stimulerende olie, der virker dybderensende, opstrammende, fjerner døde hudceller og øger udskillelsen af affaldsstoffer med 2 ugers mellemrum. Detox-massagen vil hjælpe til med at få musklerne til at slappe af. Det menes, at kroppen er bedre istand til at udskille affaldsstoffer hvis musklerne er tilpas afslappede. En afstresset krop har også en styrkende effekt på sindet og immunforsvaret. Behandlingen afsluttes med en lækker detox-te. Vi måler din vægt, kropsfedt, muskelmasse og fedt omkring indre organer før og efter 2 ugers forløbet. Efter den første detox-behandling får du udleveret detox kost anbefalinger udarbejdet af kostvejleder Nina Hartmann til de næste 2 uger. Derudover får du en The Organic Pharmacy Detox kropsolie som du skal bruge morgen og aften, 1 pakke Tetra Cleanse kosttilskud til 1 måneds forbrug samt en pakke detox té til at tage med hjem.
1499 kr. (værdi 1750 kr)
Book din detox her http://book.shopbook.dk/shopbook31428254/
Tags:detox, detox massagte, drænage, self care, udrensning
Lagt i Behandlinger (kosmetolog, zoneterapi, kostvejleder) | Leave a Comment »
december 22, 2010

Frugtsyrebehandling (eller AHA – alpha hydroxy acid) beskrives som den moderne videnskabsmands tidligere manglende brik i hvordan man bekæmper træt og rynket hud. Denne brik er i stand til at behandle slem akne/uren hud, pigmentforandringer, rynker, ar, solskader samt tør, trist og grå hud. Der er klinisk dokumentation bag frugtsyrens fantastiske egenskaber. Et studie fandt at reducere rynker med 50% og skabe frisk og lysere hud i 90% af tilfældende.
Hvem bør bruge frugtsyrebehandlinger?
Frugtsyre præparater anbefales til dem, hvis hud viser tegn på aldring. Fine linier, brune mærker, akne/uren hud og tørre pletter (sol keratoser) kan forbedres med regelmæssig applikationer eller peeling.
Hvordan virker de?
Almindelig aldring samt udsættelse for sol forringer den hastighed, hvormed gamle celler forlader overfladen af huden og er erstattet af nyere celler. Dette resulterer i et overfladelag af døde hudceller, der er ansvarlige for udseendet af ældet hud.
Frugtsyren løsner den bindende substans, der holder overfladens hudceller til hinanden, og som gør det muligt for døde hudceller at skalle af. Huden nedenunder har en friskere, sundere udseende med en mere jævn farve og konsistens.
Med høj koncentration og længere tids brug, kan frugtsyren også påvirke de dybere lag af huden. Kollagen og elastin regenereres og gør de fine linier mindre indlysende.
Hvad indebærer frugtsyre peelingen?
En ideel behandling for travle mennesker, som er i stand til at tage tid fri fra arbejde for en dybere peeling. Frugtsyren peeler forsigtigt huden og der ses mærkbare resultater allerede efter 3 behandlinger – ved pigmentforandringer skal der seks behandlinger til. Behandlingerne er også nyttige til at stabilisere fedtet eller akne hud og forbedre hudens tone. Til behandling af akne/uren hud, vil frugtsyren hjælpe til med at nedsætte overproduktionen af sebum (hudfedt). Overproduktion af sebum betyder, at hudfedtet har svært ved at komme ud så der opstår en slags trafikprop. For det andet lever hudbakterien Propionebacterium acnes af denne hudfedt. Men bakterien udskiller affaldsstoffer og fedtsyrer som irriterer talgkirtlen, hvormed der opstår betændelse. Huden bliver rød og en bums dannes.
En frugtsyrebehandling en en kortere behandling (tager omkring 30 minutter). Det anbefales at man tager flere behandlinger med maksimalt en uge imellem behandlingerne for optimal effekt.
Om behandlingen
Ansigtet renses grundigt og derefter påføres frugtsyre peelingen i tre minutter. Det svier mildt. Herefter afrenses ansigtet. Behandlingen afsluttes med fugtighedsbevarende creme.
Frugtsyre behandlet hud kan være en anelse lyserød umiddelbart efter behandlingen. En lille afskalning kan forekomme i løbet af de næste par dage.
AHA hudplejeprodukter
Self Care Shop’s farmaceut har udviklet en økologiske frugtsyre behandling som den første økologiske frugtsyrebehandling uden parabener. Frugtsyrebehandlingen tilbydes udelukkende i skønhedsklinikken og kan ikke købes som et salgsprodukt til at bruge derhjemme. Forklaringen er, at vores frugtsyrebehandling er for skrap for huden at bruge hver dag og den må heller ikke sidde på huden for længe tid ad gangen.
Se mere om Self Care Shops frugtsyrebehandling her.
Tags:AHA, akne, ar, økologisk, økologisk frugtsyrebehandling, behandling, frugtsyre, fruit acid, grå hud, pigmentforandringer, trist hud
Lagt i Behandlinger (kosmetolog, zoneterapi, kostvejleder) | Leave a Comment »
november 16, 2010

Hvordan får et lille spædbarn egentlig skabt alle de mælkesyrebakterier til tarmene, som er nødvendige for en sund fordøjelse, en sund krop og ikke mindst en smertefri start på livet?
Luft i tarmene kan gøre ondt. Men hvad så, når der er luft i tarmene hos et lille spædbarn, hvor tarmpassagen er smal? Det gør unægteligt ondt, som mange forældre sikkert kan fortælle, når de ser, at deres baby døjer med mavekneb dag og nat. En af årsagerne til luft i tarmen kan være bakteriesammensætningen. Det kan spille en rolle også hos den lille, at der er rigeligt med de gavnlige bakterier. Lige fra den dag, vi bliver født, spiller disse gavnlige mikroorganismer i tarmene en vigtig rolle i fordøjelseskanalen. En god balance med de gavnlige mave-tarm-bakterier holder de dårlige bakterier væk og skaber samtidig en god tarmfunktion.
Bakterierne giver et stærkt immunforsvar mod maveinfektioner og opretter mange vigtige balancer i fordøjelsen. Tarmen er helt steril, d.v.s uden bakterier, inden vi bliver født og bliver fyldt op med gode bakterier efter blot få dage. Hvordan tarmen bliver fyldt op med de rigtige bakterier på så kort tid, vides ikke helt, men det er et emne, der forskes en del i for tiden.
Man ved, at så snart et barn er født, er der millioner af gavnlige bakterier, der finder deres vej ned til tarmene og danner kolonier. Der er et hav af forskellige sammensætninger af bakterier, som koloniserer sig i tarmen hos barnet. Hovedsagelig kommer bakterierne, når barnet passerer ud gennem fødselskanalen ved en almindelig fødsel.
En af de gavnlige bakterer, der findes mest af i modermælken og i barnets tarm, hedder Lactobacillus reuteri. Det er en af de første bakterier, som findes i spædbarnets tarmkanal. Det er dog meget varierende, hvor meget kvinder har af denne gode bakterie i deres modermælk. En undersøgelse af 220 kvinders modermælk viste, at de der boede i Japan og Sverige havde langt flere af disse gavnlige bakterier end de, der boede i byen, i Sydafrika, Israel og Danmark.
Men heldigvis kan du få denne bakterie som kosttilskud både til voksne og børn. Den er godkendt til spædbørn fra de er to uger gamle. Undersøgelser har vist at bakterien kan nedsætte forekomsten af diarré, hyppigheden af gylp og opkast og mavesmerter.
Om det vil hjælpe forældre til at sove mere om natten afhænger af, om årsagen til mavekneb hos den lille er dysbiose, luft der er slugt ved amningen, eller at tarmene ikke er helt færdigudviklede til at kunne fordøje mælken. Der er mange grunde til barnegråd, men det skader ikke at forsyne barnet med de gode bakterier og dermed øge modstandsdygtigheden mod dårlige bakterier og optimere en god tarmfunktion. Produktet med Lactobacillus reuteri, BioGaia er godkendt til spædbørn fra to-ugers alderen i Danmark. Kilde: Irene Hage, læge.
I mit næste indlæg fortæller jeg lidt om hvordan man forholdsvis nemt kan stimulere tarmsystemet hos spædbørn, så de fleste undgår kolik og maveproblemer
Kærlig hilsen Lisbeth
Tags:kolik, maveproblemer, spædbørn, zoneterapi
Lagt i Behandlinger (kosmetolog, zoneterapi, kostvejleder), Gravid, mor og barn | Leave a Comment »
august 27, 2010
Nu er Self Care Shop’s økologiske skønhedsklinik i fuld sving. Første dagen var der godt run på online bookingen på alle behandlingerne. Her kan man få:
- Ansigtsbehandling
- Kropsbehandling
- Hår- og hovedbundsbehandling
- Manicure og pedicure
- Voksning
- Makeup
- Bryn og vipper
Vi behandler med økologiske Tromborg og The Organic Pharmacy. Voksning er med Caron som er blid og mild og uden parabener.
Vi har også åbnet Danmarks første René Furterer Salon – en ekspertserie til behandling af alle hår- og hovedbundsproblemer. De sidste to år har vi set fantastiske resultater med René Furterer og nu tager vi næste skridt og åbner en salon. René Furterer Salon’en vil behandle de kunder der ønsker professionel hjælp eller blot ønsker at afprøve produkterne med en behandling før et evt. køb.
Tags:økologis pedicure, økologisk ansigtsbehandling, økologisk klinik, økologisk manicure, økologisk massage, hårbehandling, hovedbundsbehandling, kosmetolog, rene furterer, rene furterer salon, skønhedsklinik, spa
Lagt i Behandlinger (kosmetolog, zoneterapi, kostvejleder) | 3 kommentarer »
juli 29, 2010
Fra 1. september kan du få økologiske ansigts- og kropsbehandlinger i Self Care Shop.
Vi udfører behandlinger i The Organic Pharmacy og Tromborg.
Self Care Shops klinikansvarlige kosmetolog hedder Christina Nielsen. Christina starter d. 16. august. Hun har mere end 7 års erfaring med kosmetologbehandlinger på klinikkerne House of Beauty, Skønhedsgalleriet og Copenhagen Beauty Care. Hun kommer fra en stilling som underviser på kosmetologskolen Art of Style i København.
“Menukort” med behandlingstilbud og priser vil du kunne læse mere om her samt i vores elektroniske nyhedsbrev fra d. 31. august
Tags:ansigtsbehandling, kosmetolog, kosmetologbehandlinger, kropsbehandling, self care shop
Lagt i Behandlinger (kosmetolog, zoneterapi, kostvejleder) | Leave a Comment »
juni 14, 2010

Endorfin er endnu et af fødselshjælper-hormonerne.
Endorfiner er kroppens egne morfinstoffer dvs. smertelindrere, der bindes til de samme receptorer i celleoverfladen som morfin og morfinlignende medikamenter.
Under graviditeten nedsætter endorfiner moderens immunforsvar, så hun ikke reagerer på sit barns fremmede DNA. Dette bevirker også, at kvinder der lider af autoimmune sygdomme (som f.eks. psoreasis, lupus eller allergi) ofte oplever en bedring i deres tilstand under en graviditet.
Meget høje koncentrationer af endorfiner kan hæmme niveauet af oxytocin, hvilket i naturen er positivt, da smerten således reguleres naturligt alt efter kvindens ressourcer og kapacitet.
Endorfin hjælper kvinden til at håndtere smerte og motiverer hende til, at følge sine instinkter.
Endorfin hjælper og smertestiller også barnet under fødslen, og fremmer bondingen mellem mor og barn umiddelbart efter fødslen.
Hos kvinder der har fået medicinsk smertelindring, reduceres hendes egen endorfin-produktion. Samtidig kan en syntetisk tilførsel af oxytocin (ve-drop) betyde, at kvindens egen oxytocin-produktion falder, og dermed også sætter hendes endorfin-produktion ud af spil.
Tags:autoimmune sygdomme, barn, bonding, efter fødslen, endorfin, endorfinproduktion, fødsel, fertilitet, gravid, graviditet, hormoner, hormonproduktion, immunforsvar, kvinde, kvinder, morfin, oxytocin, oxytocinproduktion, smertelindring, spædbørn, under fødslen, ve-drop
Lagt i Behandlinger (kosmetolog, zoneterapi, kostvejleder), Gravid, mor og barn, Sundhed og velvære | Leave a Comment »
juni 10, 2010
Hej Jette Knudsen,
Jeg læser hver uge FødevareSundhed og må sige, at artiklerne bliver mere og mere relevante omkring sundhed.
Dagens artikel om diabetes er både interessant og skræmmende.
Jeg læser artiklen som om vi bare skal læne os tilbage og vente på at en vaccine bliver udviklet, så vi kan fortsætte den dårlige stil og stopfodre vores børn med hurtige kulhydrater. Derefter er der ingen ko på isen. Skal vi så også læne os tilbage og vente på ”manglende motion-vaccinen”, ”dalende livsglæde-vaccinen” og ”dårlig søvn-vaccinen”?
Det store indtag af hurtige kulhydrater smitter. Det er en dårlig vane og gavner ingen. Motion og sund kost med fibre og gode umættede fedtstoffer er vejen udenom diverse adfærdsforstyrrelser. Det giver glæde, velvære og indre ro. Er det ikke det vi alle søger?
Hvis vi hæmmer de naturlige processer i kroppen – både dem der giver negative og positive reaktioner – er vi da ikke rigtig kloge. Hvis vi roder med dele af et komplekst system, har vi ingen jordisk chance for at gennemskue følgerne. Den umiddelbare reaktion er indlysende, men hvad hænder på lang sigt, hvis vi vaccinerer vores babyer imod alverdens dårlige vaner?
Den største fejl vi mennesker begår, er at ignorere kroppens egen intelligens. Kroppen er en vidunderlig intelligent biokemisk fabrik. Den siger til, når den vil have mere og fra når, den har fået nok. Det bør vi lytte til og respektere, hvis vi gerne vil have et godt liv.
Der skal så lidt til at komme ud af de dårlige vaner, men vi skal gide og vide det. Og ofte er forældrene selv fanget i raffineret hvede-, hvidt sukker-, dårlig fedt-, manglende motion-fælden, hvordan i alverden skal de så kunne formidle de gode værdier videre?
Forældre er ubegribeligt uoplyste. Vi ved alle sammen, at vi skal spise fiberholdig kost, få de essentielle fedtsyrer, drikke masser af vand, dyrke daglig motion, passe sengetiderne. Men ved vi hvorfor? Det hjælper ofte på forståelsen at vide hvorfor. Både for børn og voksne. Jeg holder på, at dette skal formidles allerede fra når børnene går i børnehave. Børnene vil allerede her gerne vide hvor mad og drikke forsvinder hen og hvordan det kommer ud igen. I folkeskolens første klassetrin kan man så tage skridtet videre og fortælle børnene om kroppens celler og deres stofskifte. Senerehen kan man så tage børnene med ud på slagterier og slikfabrikker, det plejer at virke præventivt.
Immunforsvaret er stærkt undervurderet. Hvis vi sviner vores kroppe til med tilsætnings-, farve-, affaldsstoffer og antinutrienter, er det da indlysende at immunforsvaret halter. Alverdens mikroorganismer får frit spil. Bakterier, vira og svampe kan nu nasse på vore organismer. Føj for pokker.
Bare lidt tanker herfra.
Mvh. Nina Hartmann
Tags:adfærdsforstyrrelser, affaldsstoffer, antinutrienter, åbent brev, babyer, bakterier, børsen, dårlige vaner, diabetes, farvestoffer, fødevaresundhed, hurtige kulhydrater, immunforsvar, indre ro, kroppens intelligens, mikroorganismer, processer i kroppen, svampe, tilsætningsstoffer, vaccine, vira, virus
Lagt i Behandlinger (kosmetolog, zoneterapi, kostvejleder) | 1 Kommentar »
maj 27, 2010

En optimal kost er en af de bedste måder at forebygge ubalancer og sygdomme på. Det er klogt at lade disse madvarer indgå i den daglige kost, da de indeholder langt flere næringsstoffer end gennemsnittet.
Her får du en oversigt over hvilke madvarer der er absolut topkost:
- Grovvalset havregryn, brune ris og fuldkornsrugbrød.
- Sesamfrø, solsikkekerner, hasselnødder, mandler, græskarkerner, pecannød, valnød, paranød, pinjekerner og hørfrø.
- Sojamel, sojabønner, gule ærter, brune og hvide bønner, linser, mungbønner, kikærter og tofu.
- Gulerod, brændenælde, persille, grønkål, spinat, broccoli, dild, peberrod, champignon, hvidløg, rød peberfrugt, rosenkål, blomkål og persillerod.
- Hyben, tørret daddel, tørret abrikos, rosin, guava, jordbær, brombær, blåbær og solbær.
- Torskerogn, laks, makrel, tun, sild, ål, hummer, sardin, torsk og hornfisk.
- Skæreost, parmesanost, fetaost, skimmelost, myseost, rygeost og hytteost.
- Kyllingekød, kalkunkød, hønsekød, oksekød, kalvelever, okselever, svinelever, kyllingelever, torskelever og æg.
- Kakaopulver, tørret tang, havsalt og honning i små mængder.
Velbekomme
Tags:bælgfrugter, fisk, frø, frugt, fuldkorn, grøntsager, kød, kerner, lever, næringsstoffer, nødder, ost, topkost
Lagt i Behandlinger (kosmetolog, zoneterapi, kostvejleder) | Leave a Comment »
maj 18, 2010

Det er svært at sige hvor mange par der er barnløse, men kvalificerede bud ligger på mellem hver 5. og hvert 7. par i den fødedygtige alder. Hyppigheden af barnløshed afhænger dels af kvindens alder, og parrets generelle helbred og livsstil.
Kvindelige årsager til barnløshed skyldes oftest alder, manglende ægløsning, lukkede æggeledere, PCOS- polycystisk ovarie syndrom og endometriosis. Mandlige årsager til barnløshed skyldes som regel dårlig sædkvalitet. Mandens alder betyder ikke nær så meget, og ofte er sædkvaliteten hos ældre mænd lige så god som hos yngre mænd. Og endelig er der uforklarlig barnløshed. Nogle par er barnløse uden man kan sige et ord om de præcise årsager til deres barnløshed.
Men der er håb! Zoneterapi har hjulpet mange kvinder til graviditet. Også i forbindelse med insemination eller IVF-behandling er det en særdeles god idé at supplere med zoneterapi. Dels fordi en ganske almindelig udrensning af kroppen kan være guld værd i denne her forbindelse. De mange affaldsstoffer, som gennem årene har aflejret sig i kroppen, kan svække dine organer og hæmme de naturlige processer i kroppen.
Hvis der er knas i hormonsystemet, manglende eller uregelmæssige menstruationer, kan zoneterapi afhjælpe ubalancer her. Livmoderslimhinden kan stimuleres o.s.v. Hvis mandens sædkvalitet er for dårlig er det også en god idé, at behandle ham, for at få skabt balance i kroppen.
Et pilotprojekt har vist, at zoneterapi har en signifikant virkning på antallet af follikler i æggestokkene. Så måske kan zoneterapi blive et behandlingstilbud til de kvinder, der ikke tåler eller ønsker hormonbehandling. Forsøget er dog kun baseret på 8 kvinder og resultaterne bør derfor tolkes med forsigtighed. De kommende år vil der blive forsket yderligere i zoneterapiens effekt.
Der er mange solstrålehistorier, men selvfølgelig er der også behandlinger, der ikke giver de resultater, man gerne vil opnå.
Undersøgelser viser iøvrigt at det er vigtigt at kigge på kosten samt tilføre kroppen de nødvendige vitamin- og mineraltilskud.
Kærlig hilsen Lisbeth
Tags:fertilitet, graviditet, spædbørn, zoneterapi
Lagt i Behandlinger (kosmetolog, zoneterapi, kostvejleder), Gravid, mor og barn | Leave a Comment »
maj 17, 2010
Så længe du virkelig ved hvorfor du vælger at føde på hospital, hjemme eller på fødeklinik, så gå 100% ind for det.

Opsøg information om de forskellige fødessteder, mærk efter hvor du vil føle dig mest tryg ved at skulle føde og træf først herefter din beslutning. Det er ikke sikkert det er det fødested din læge foreslår, eller det nærliggende hospital, der er den bedste løsning for dig.
Vælger du at føde på hospitalet fordi det er det alle andre gør eller forventer du gør, så går du glip af noget. Du overgiver dig til noget der måske ikke er det du ønsker inderst inde.
Rigtig god fornøjelse med at finde dit fødested.
Lagt i Behandlinger (kosmetolog, zoneterapi, kostvejleder), Gravid, mor og barn, Sundhed og velvære | Leave a Comment »
maj 4, 2010
D-vitamin er en gruppe fedtopløselige steroler, hormonlignende stoffer, som kun findes i få kostemner.
De mest almindelige er D3 vitamin som findes i bl.a. levertran, torskelever, laks, ål, hellefisk, torskerogn, sardin, sild, helleflynder, søtunge, makrel, hornfisk, stenbider, rødspætte, tunfisk, havørred, ising, havkat, torsk, østers, gedde, sej, skrubbe, æg, sælkød, kylling, and, gås, oksekød, svinekød og mælkeprodukter.
Vigtigste kilde til D-vitamin er solen, idet D-vitamin dannes i huden ved hjælp af solens ultraviolette stråler. I juni og juli opbygges et depot i leveren, som man tærer på i vinterhalvåret. Det er svært at få nok D-vitamin gennem kosten, specielt hvis man aldrig eller sjældent spiser fed fisk.
Hvis du vælger at spise D-vitamin som kosttilskud, bør du supplere med en fedtsyre, da D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, og behøver eksempelvis en omega 3 fedtsyre, for at blive optaget i organismen.
D-vitaminets funktion forringes af luftens ilt, lys og varmepåvirkning ved madlavning.
D-vitaminet hjælper til opbyggelsen af skelettet, tænder og negle. D-vitamin har stor betydning for kalk- og fosforoptagelsen i kroppen. Desuden er vitaminet nødvendigt for en sund funktion af skjoldbruskkirtlen og biskloldbruskkirtlerne, som regulerer calciummængden i blodet.
Tags:d-vitamin, D3, fede fisk, kosttilskud, madlavning, skelettet, skjoldbruskkirtlen, solen, steroler, tænder
Lagt i Behandlinger (kosmetolog, zoneterapi, kostvejleder) | Leave a Comment »
maj 1, 2010
Oxytocin er det hormon som får livmoderen til at trække sig sammen under fødslen.
Oxytocinniveauet er på sit højeste når det efter fødslen hjælper til med bondingen (mor-barn bindingen) og euforien. Hormonet dannes i hypofysen og lagres i dennes baglap.

Er der anlagt epiduralblokade, udløses euforien ikke i samme grad som ved fødsel uden blokade. Grunden er, at kvinden ikke kan mærke udspilingen og barnets nedtrængen gennem fødselskanalen, og derfor stimuleres der ikke til det høje niveau af oxytocin.
Den syntetiske form af oxytocin hedder syntocinon. Denne syntetiske form passerer ikke forbi hjernebarken, og kan derved ikke bidrage til euforien. Det kan endda være med til, at hæmme moderens egen oxytocin-produktion.
Oxytocin bidrager til de sammentrækninger i livmoderen, der får moderkagen til at løsne sig efter fødslen og udløser efter-fødsels-processen.
Ved stimulering af brystvorterne, frigives oxytocin.
Amning forhøjer indholdet af oxytocin i kroppen.
Oxytocin stimulerer den følelsesmæssige og fysiske overgang til moderskabet. Vi bliver mere åbne og følsomme, og modtagelige overfor social kontakt.
Oxytocin udskilles både ved orgasme, fødsel og amning, det er det der giver os følelsen af ’at glemme os selv’.
Lagt i Behandlinger (kosmetolog, zoneterapi, kostvejleder), Gravid, mor og barn | Leave a Comment »
maj 1, 2010

Rigtig mange kvinder er af den overbevisning, at fødselsforberedelse ikke er noget for dem. Og det er det måske heller ikke hvis kvinden føler sig tryg og stoler på sin egen kraft og styrke, er omgivet og støttet af folk som tror på hende og har en jordemoder hun kender og er tryg ved ved sin side som hun kan søge råd og støtte hos når det er nødvendigt.
Desværre er det ikke alle der får en god fødselsoplevelse og det kan der være flere årsager til bl.a. utryghed, smerte og at føle sig overhørt. Fællesnævneren for den gode fødselsoplevelse er tryghed.
Når kvinden føler sig tryg og støttet til at føde på sine egne præmisser, er chancerne for at hun får en god oplevelse temmelig stor, uanset hvordan fødslen forløber. En fødsel hvor kvinden føler sig utryg og føler beslutningerne tages henover hovedet på hende, giver en helt anden anspændt og smertefuld oplevelse.
Når kvinden er grundigt forberedt til fødslen, dvs. er godt informeret om fødslens forløb, er bevidst om sine behov og ønsker så hun er i stand til at træffe de rette beslutninger undervejs, har redskaber til at tackle den voldsomme energi kroppen omsætter undervejs og stoler på sin egen kraft og styrke, så har hun de bedste forudsætninger for at få en god og tryg fødselsoplevelse.
Så ja, fødselsforberedelse er vejen frem hvis du vil tage fødslen i egen hånd og få en tryg fødsel på dine præmisser.
Tags:fødsel, fødselsforberedelse, fødselsoplevelse, gravid, gravidetet, tryghed
Lagt i Behandlinger (kosmetolog, zoneterapi, kostvejleder), Gravid, mor og barn | Leave a Comment »
april 25, 2010
Jeg har haft den store fornøjelse, at arbejde som zoneterapeut i snart 16 år. Først med klinik i Skovshoved og nu på Østerbro. Mange spørger om det nu også virker ? Tilsyneladende, – for jeg har aldrig haft så travlt som i de sidste 5-6 år, og resultaterne taler for sig selv. Det er en fantastisk behandlingsform, som egner sig godt til både børn og voksne.

Under fødderne er et komplet kort over samtlige organer. Ved et let tryk på punkterne, stimuleres organerne og derved genoprettes kroppens naturlige balance. Denne behandlingsform er perfekt til f.eks. forstoppelse, migræne, mellemøre- bihulebetændelse, muskelspændinger, gener i forbindelse med overgangsalder, fertilitet, kolik og hundredevis af andre ting.
Mit speciale er fertilitet, graviditet, fødsler og spædbørn/børn.
Jeg har læst biomedicin på Skolen for Helhedsterapi og deltager konstant i videreuddannelser både indenfor ernæring, zoneterapi og biomedicin.
Jeg glæder mig til at fortælle dig mere om zoneterapiens fantastiske egenskaber.
Mange hilsner
Lisbeth Hecksher
Tags:fødsler, graviditet, kolik, spædbørn, zoneterapi
Lagt i Behandlinger (kosmetolog, zoneterapi, kostvejleder), Gravid, mor og barn | Leave a Comment »
april 22, 2010
Lidt om mig
Jeg er uddannet kostvejleder fra Institut for Optimal Næring (ION) v/Eva Lydeking. Her har jeg modtaget holistisk undervisning fra bl.a. Eva selv men også Frede Damgaard og Vivi Logan.
I de to år uddannelsen varede, har jeg oplevet en vidunderlig selvudvikling på flere planer. Den største øjenåbner var at faste. Selvom det var en kortere en af slagsen, så lærte jeg sulten at kende igen. En følelse jeg ikke har været i siden min barndom, hvor jeg ofte gik hjem fra skole på tom mave og fantaserede om alle de rugbrødsmadder med æg og leverpostej med rødbeder jeg skulle spise, når jeg nåede køleskabet i mit barndomshjem.
Efter velendt eksamen tog jeg yderligere et år på skolebænken. Nu for at lære om kroppen. 300 timers anatomi, fysiologi og patologi. Et kursus man absolut ikke kan være foruden, når man beskæftiger sig med menneskers helbred.
Efterfølgende har jeg deltaget i flere mindre uddannelsesforløb. Herunder tankefeltterapi og metamedicin. Mere herom senere.
Det er nu miligt at blogge med mig om helbred, forebyggelse, sygdom og sundhed via Self Care Shops hjemmeside. Alt fra fodvorter over muskelkramper til tyndt hår. Så spørg endelig løs.
Vi blogges ved. Kh. Nina
Tags:anatomi, Eva Lydeking, Frede Damgaard, fysiologi, Institut for Optimal Næring, Kostvejleder, metamedicin, patologi, tankefeltterapi, TFT
Lagt i Behandlinger (kosmetolog, zoneterapi, kostvejleder) | 2 kommentarer »